3D-printer guiden

Der er ikke en 3D-printer i ethvert hjem , men vi får måske opleve det i vår tid! Men den tid er over når 3D-printeren er for desiderede geeks, der er for et fåtal. Nu ser vi at 3D-printeren virkeligt får sin plads retfærdig i medier, messer og industrien, der ser hvilket enormt potentiale der er i 3D-printeren.

3D-printeren oplever lige nu kæmpe opmærksomhed fra både firmaer og private. Og det er med god grund, da 3D-printning efter mange års udvikling har nået et prisniveau hvor de fleste kan være med, selv private. Printeren kan både bruges i arbejdssammenhænge, men også i høj grad som et stykke avanceret og næsten magisk legetøj. Du kan sidde i timevis og modellere en 3D-figur på computeren, og efterfølgende få din kreation ud af skærmen og ind i den virkelige verden. Og så vælger du selv om du vil printe i plastic, metal eller måske cement?

Hvad koster en 3D-printer så?

Tja, det svarer til at spørge ”hvad koster en bil?”. Det er MEGET forskelligt. Det hurtige svar er dog at du kan få en solid printer til ca. kr 2500. Er du villig til at spendere lidt mere, kommer du utroligt langt for kr 10 000. Hvis det er til en virksomhed, hvor produktet er essentielt, kan prisen sagtens ryge op over kr 1 000 000. Med andre ord, er det dit budget og dit behov der afgør hvor mange penge du skal smide.

Ting du skal kigge efter når du køber 3D-printer

Inden du begynder at lede på nettet efter den perfekte printer, bør du gøre dig nogle overvejelser forinden. Det drejer sig bl.a. om hvor meget du er villig til at spendere – Prisen skal passe til dit budget . Derudover bør du overveje :

  • Hvilke funktioner har du behov for? Hvilke indstillinger får du mulighed for at ændre på?
  • Er brugervenlighed vigtigt, eller er du generelt er dygtig til at forstå computere og mekanik.
  • Printkvalitet? Hvor glat bliver overfladefinish’et?
  • Tidsforbrug? Hvor ofte skal du bruge den? Hvor hurtigt starter den op?

Når du ved hvad du vil have, er der langt mindre sandsynlighed for at du køber den forkerte enhed.

Hvad kan jeg bruge min printer til?

Det er en rigtig slidt kliche, men; det er kun fantasien der sætter grænser. Er du dygtig til at tegne i 3D-programmer, kan du kreere de mest fantastiske ting på printeren. Er du mere den praktiske type, vil du stadig få stor glæde af en 3D-printer. Du kan lynhurtigt lave et nyt dørhåndtag, hvis det gamle pludselig falder fra hinanden. Eller et par ekstra knager til jakker hvis fredag aften bliver en fest. Eller hvad med en lampeskærm eller et par tallerkner? Som du nok har fanget, er mulighederne rigtig mange. Og som altid, er der tonsvis af videoer med tutorials til hvordan du bygger det ene eller det andet på youtube.

Vores anbefalinger

Her til slut vil vi give jer 3 anbefalinger til printere med rigtige gode anmeldelser, og til fornuftige priser.

#1: Original Prusa i3 MK2

Denne printer er en klassiker på markedet, hvilket betyder at der er dukket mange billige kopier op. Den originale Prusa i3 i sin særegne orange farve er dog overlegen i sin prisklasse.

Pris: kr 7000

#2  XYZ Printing Da Vinci Mini W

Dette er en af de billigste modeller på markedet, men stadig rigtig fin til hobbybrug, eller som legetøj til børnene.

Pris: kr 2500

#3 FlashForge Creator Pro

Lækker printer i smart design. En af de mest populære enheder lige nu, både blandt brugere og eksperter.

Pris:  kr 3300

 

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedintumblrmail

Bedste software til 3D-printeren – Vi guider dig!

Hvad er den bedste software til 3D-printeren? 3D-software anvendes indenfor spilindustrien, animationsfilm, arkitektur, industrielt design og selvfølgelig også indenfor 3D-print.

Uden software er din smarte 3D-printer ikke meget værd. Det giver sig selv at den information din printer, skal læse, er en del anderledes end den almindelige 2D-papir printer. Derfor er det essentielt at vælge den rigtige og bedste software til 3D-printeren.

Det er desværre ofte sværere end man skulle tro, hvilket skyldes et stort udvalg der kan være svært at gennemskue: Hvor mange funktioner har du brug for som forbruger? Skal det være let og sjovt, eller er du interesseret i alle de små ”nørdede” detaljer?

For at hjælpe dig til at lave det rigtige valg, har vi lavet en liste over en række gode programmer der henvender sig begge typer af brugere.

Bedste software til 3D-printeren for nybegyndere

#1: 123D Design

Nummer et på listen er 123D Design udviklet af Autodesk, som tilbyder et meget kraftfuldt, men samtidig relativt simpel værktøj til dine 3D-projekter. Softwaren er kompatibel med stort set alle 3D-printere på markedet.

Autodesk anvender et brugervenligt design, som gør det ideelt for fritidsentusiasten. Programmet er indbygget med en række præ-designede figurer, som vil spare dig for en masse tid.

123D virker både på Windows og Mac/iOS.

Pris: Gratis

#2: Photoshop CC

På andenpladsen på listen finder vi måske lidt overraskende photoshop, som ikke før version 14.1 har understøttet 3D-print. Dette er måske det mest brugervenlige program af alle på listen, da det giver dig mulighed for at eksportere et 2D-billede, og få det transformeret til 3D. Nemmere bliver det ikke.

Men nemt er sjældent det bedste, og sådan forholder det sig også her. Men hvis du ikke er specielt ferm til at anvende computere generelt, er dette uden tvivl programmet der vil skabe mest glæde for dig.

Photoshop virker både på Windows og Mac/iOS.

Pris: $142/år. Der er dog stor sandsynlighed for at du i forvejen har installeret Microsoft Office på din computer, og photoshop er jo som bekendt inkluderet i denne. Så er du klar til at gå i gang med at designe i 3D med det samme.

#3: 3D Slash

3D slash er et gratis og simpelt program der giver dig mulighed for at designe modeller med klodser, lidt i stil med lego eller minecraft. Hele brugerfladen er opbygget ganske anderledes end anden 3D-software – Alting er forsimplet til termer vi bruger i hverdagen, hvilket gør det både sjovt og intuitivt at arbejde med.

De meget velbevandrede i software til 3D-printeren vil formentlig få sig lidt af et chok ved at opdage at enkelte grundlæggende funktioner er skæret væk. På trods af dette, kan de fleste ganske hurtigt skabe ret fantastiske resultater.

Dette gør 3D Slash til vores anbefaling til dig som kun printer en gang i ny og næ, og ikke har interesse i at bruge en masse energi på at forstå de mere komplicerede programmer derude.

Desuden anbefaler vi også at mere erfarne 3D-software brugere, giver programmet et forsøg – Det er sjovt, og kan give nye perspektiver.

Anbefalte sider

Norsk-kreditt.com

Norsk-finans-com

Finansagent.com

 

 

 

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedintumblrmail

6 råd til at reducere dine 3D-printerudgifter

 

#1: Køb en ordentlig printer

Jamen, er det ikke temmelig dyrt? Jo, det kan vi ikke løbe fra. En rigtig god printer ligger i kr 6000 til kr 10 000. Men hvis du har planer om at printe meget, så er det den bedste investering at købe den dyre model frem for den allerbilligste på markedet. Det vil reducere dine 3D-printerudgifter

Har du allerede købt en billig printer, kan du enten vælge at sælge den eller bruge den indtil den ikke fungerer tilfredsstillende til dit behov.

#2: Vælg de rigtige materialer til dit projekt

Udvalget af materialer til 3D-print er efterhånden temmelig stort, men falder generelt indenfor kategorierne plastic, keramik eller metal. Der er kæmpe prisforskel på hvilket materiale du anvender: Metaller (metal-plastic blandinger typisk) er ofte ganske dyre, hvorimod du kan få ret meget for mange hvis du skal have standard plastic. Så før du printer, så overvej grundigt hvad din model skal kunne holde til, og vælg så det rigtige materiale.

#3: Anvend kun den nødvendige mængde materiale

Hvad mener vi helt præcist med det? Jo, vi mener at der spares en masse materiale ved ikke at lave alle dine figurer solide. Hvis der ikke er materiale indeni dit design, kan du spare ganske betydeligt meget materiale. Tag dette med i dine overvejelser når du designer på computeren. Samtidig skal du selvfølgelig huske at lave væggene tilstrækkeligt tykke, så man ikke lægger mærke til hulrummet i midten, eller at figuren ligefrem bliver for skrøbelig og knækker.

#4: ”Stjæl” andres design og gør det til dit eget

Du behøver ikke opfinde den dybe tallerken hver gang du vil fremstille noget. Der findes et hav af veludførte designs på alt mellem himmel og jord online, som folk stiller gratis til rådighed. På den måde sparer du en masse tid, og formentlig også en masse hovedpine – Du behøver ikke printe 7 prototyper før du får en model der rent faktisk fungerer. Det vil reducere dine 3D-printerudgifter

Hvis du synes det lyder lidt kedeligt, kan du jo blot tage udgangspunkt i en andens design, og gøre det til dit helt eget.

#5: Reducer størrelsen af dit print

Jo større, jo bedre, ikke sandt? Ikke i forbindelse med 3D-print. Hvis du laver en prototype i miniature er det formentlig ikke så vigtigt om den er 1:2 eller 1:20. Den skal selvfølgelig stadig have en størrelse så man rent faktisk kan iagttage detaljerne du har kræset om på computeren, men der er rigtig mange penge at spare ved at downsize dine kreationer. Det vil også reducere dine 3D-printerudgifter

#6: Sammenlign priser fra forskellige udbydere – reducer dine 3D-printerudgifter!

Der er ret stor forskel på prisen på 3D-printer materialer og udstyr fra producent til producent, og endda fra sælger til sælger. Derfor kan du spare rigtig mange penge ved at vælge den rigtige udbyder når du køber dine materialer. Pricerunner.dk er rigtig god til formålet. Det vil definitivt reducere dine 3D-printerudgifter!

 

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedintumblrmail

3D-print i metal – Tænk nyt og funktionelt!

De seneste år er 3D-print i metal blevet mere og mere populært. Og det er bestemt ikke uden god grund. Metal er et virkelig interessant materiale, både i forbindelse med praktiske ting, men også i forbindelse med pynt. Det egner sig vældig godt til prototyper, miniature udgaver, smykker, køkkengrej osv.

I industrien er teknikken blevet implementeret i alverdens områder, både til prototyper, men også til masseproduktion. Det skyldes at der går langt mindre materiale til spilde ved 3D-print, end der gør ved traditionelle processer, samtidig med at der anvendes mindre energi til fremstillingen.

Dette kombineret med at de fremstillede dele kan være betydeligt lettere end deres traditionelle modparter, gør dem yderst attraktive. Ikke mindst i transportsektoren, hvor mindre vægt betyder mindre brændstofforbrug.

Metal 3D-print i hjemmet?

Når vi snakker om at 3D-printe i metal, snakker vi faktisk om metal-plastic blandinger. Dette skyldes at de fleste metaller har ekstremt høje smeltepunkter, hvilket gør det upraktisk for printere til hjemmebrug at printe i rent metal. For at være ærlige, er det nok ikke sandsynligt at vi som forbrugere kommer til at 3D-printe i RENT metal i dette årti. Men fortvivl ikke. Det er faktisk mindst ligeså underholdende at printe med metal-blandinger. Disse filamenter (metal-plastic blandinger) består af akkurat så meget plastic at de kan smeltes ved rimeligt lave temperaturer (2-300 grader celsius), men samtidig ser metalliske ud, og vejer godt til. Enkelte af dem ruster endda under de ”rigtige” forhold. Typisk er forholdet mellem metal og plastic 50:50, men enkelte firmaer har produceret filamenter med op til 85 % metal, som stadig kan printes ved 200 grader.

3d-print i metal – Hvad du bør vide om processen

Her har vi listet de vigtigste points omkring metal 3D-print for overskuelighedens skyld. Den inkluderer både hvad der gør teknikken fantastisk, og hvad der gør at du bør overveje at holde dig til plastic.

  • Perfekt til smykker, statuer, køkkengrej, eller kopier af kunstskatte
  • Meget modstandsdygtige produkter
  • Lav fleksibilitet (afhænger af materialet)
  • Printer temperatur: 190-220 grader celsius
  • Produktet skrumper kun meget lidt under nedkøling
  • Kræver tålmodighed og dygtighed at blive god til

Gør din 3D-printer klar til at metalprinte

Da 3D-printere fremstillet specifikt til at operere med metal generelt er svære, eller meget dyre at anskaffe, bør du opgradere din printer-dyse (der hvor materialet kommer ud), hvis du alligevel vil lege med metal. Dette gælder især hvis du ejer en nybegynderprinter i den lave prisende. Du bør anskaffe en dyse i metal som kan modstå de høje temperaturer. Forbered dig på at skifte dyse ofte, da 3D-print i metal er mere slidende på printerens dele.

Derudover bør du være opmærksom på at dine kreationer formentlig kræver et ekstra finish, med sandpapir, for at give den det helt rigtige metal-look du er ude efter.

Hvad koster metal til 3D-print?

Som du nok havde gættet er det ikke nogen billig hobby at printe i metal. Priserne for kvalitetsmaterialer ligger typisk i området af 2-300 kroner for 500 gram filament. Kig dig omkring inden du køber, og tjek anmeldelser af udbyderne på trustpilot. Gør dit hjemmearbejde, og du vil få masser af glæde af denne mulighed for at udvide dit 3D-repertoire.

 

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedintumblrmail